Slået op d.

Queendomino til oktober

queendomino

Af de tre nominerede til årets største brætspilspris, Spiel des Jahres, blev det Kingdomino der rendte med sejren, foran bla. det dansk-designede Magic Maze.

Nu får det allerede en efterfølger, i form af Queendomino, der på papiret skulle udkomme omkring oktober allerede.

Dem der har savnet mere dybde og kompleksitet kan glæde sig, for Queendomino byder på nye muligheder for at score points, bla. ved placere Riddere og bygge nye huse, og sidst men ikke midst, at vinde Dronningens gunst.

Har man i forvejen Kingdomino på hylden, kan man endda kombinere de to spil, og enten spille et længere spil med fire spillere, hvor spillerne kan lave deres dronningedømme 7×7 i stedet for de sædvanlige 5×5 – eller man kan spille seks personer i samme spil (hvor man så må nøjes med at bygge op til 5×5).

Vi får Queendomino på hylderne så snart det er muligt.